Verdensmålene

Verdensmålene
7. november 2023 admin

Hos Pharma-Tech A/S arbejder vi aktivt med verdensmålene.

Læs mere herunder om hvilke mål vi fokuserer på, og hvad vi allerede nu har gennemført eller er i gang med at gennemføre.

Pharma-Tech A/S har i flere år støttet op om de Danske Hospitalsklovne til gavn og glæde for indlagte børn.

Vi ansætter gerne medarbejde i flexjob og finder altid en løsning for at fastholde medarbejdere, som skulle være i den ulykkelige situation at delvist miste deres arbejdsevne. Dette arbejde har i 2017 givet os et certifikat af Randers kommune, for vores samlede CSR-indsats og bidrag til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i Randers kommune.

Alle medarbejdere tilbydes sundhedsforsikring via den fælles pensionsordning.

Alle medarbejdere tilbydes også en privat sundhedsordning, hvor der bl.a. er mulighed for at kontakte en online-læge for konsultation eller recepudskrivning uden for egen læges normale åbningstid.

Pharma-Tech har en kantineordning med sunde alternativer samt frugtordning.

Pharma-Tech A/S tager plastmagerlærlinge og praktikanter ind i virksomheden, og vi har desuden lige løn for lige arbejde uanset køn, orientering og religion

Hos Pharma-Tech A/S er der ligestilling mellem kønnene. – Det afspejler sig i ligeløn og lige muligheder for mænd og kvinder i virksomheden. Der er kvinder i ledende stillinger og de tre ejerledere består af 2 mænd og en kvinde. I bestyrelsen er der 50% kvinder og 50% mænd

Alt procesvand recirkuleres hvilket resulterer i at vi undgår unødigt forbrug af drikkevand.

Ved indsamling af overfladevand har vi monteret pellets-filtre for at stoppe kontaminering af spildevandet.

I 2022 opnåede vi miljøcertificering i henhold til ISO 14001 hvilket ifølge ISO organisationen dækker 4 delmål af verdensmål 6 samt delmål i 7 andre verdensmål

Pharma-Tech A/S holder løbende øje med muligheder for at investere i bæredygtig energi fra f.eks. sol eller vind.

Der er tanker om bæredygtig strøm fra solceller, men ikke pt. monteret på ejendommen, da der er usikkerhed omkring ny udlejers planer.

Alternativ kan der være tale om investering i andres solcelleprojekter – Ikke for at reducere vores eget sorte strøm, men blot for at bidrage til en mere grøn verden.

I 2023 har vi fortsat en dialog med lokal fjernvarmevirksomhed om vores overskudsenergi/varme kan genanvendes og er i gang med et udfordre lokale myndigheder på et projekt med genanvendelse af vores overskudsvarme, som vores maskiner og produktion genererer.

I 2022 opnåede vi miljøcertificering i henhold til ISO 14001 hvilket ifølge ISO organisationen dækker 2 delmål af verdensmål 7 samt delmål i 7 andre verdensmål

Pharma-Tech A/S arbejder dagligt med at flytte muligt salg over i den bæredygtige retning.

I 2023 har vi igen stigende forespørgsler og produktion i produkter i Post Consumer genanvendt plast og plast genanvendt fra gamle industrifiskenet. – Desuden arbejder vi løbende på at nedjustere råvareandelen som indgår i hver emballage, hvor det er muligt, men stadig giver gode produkter der beskytter indholdet tilstrækkeligt for også at nedbringe madspild.

Et projekt med cirkulær genanvendelse er blevet en realitet. Emnerne til kunden produceres nu med 25% genbrugsmateriale. Genbrugsmaterialet stammer fra udtjente emner, som kunden returnerer til os. Herefter granuleres plasten, som direkte kan genbruges i nye emner – hermed spares der på nyvarer og miljøaftrykket mindskes.

Vi er altid på udkig efter lignende projekter, som kan støtte en bæredygtig produktion og give højere andel af genanvendt plast i producerede emner.

I 2022 ankom vores første maskine, som kan fremstille PET-produkter. PET har den fordel, at selv genanvendt plast kan anvendes til fødevarer og medico, så dermed tager vi et skridt mod at styrke mulighederne for at anvende genbrugt plast – selv til fødevareemballage og medico. Genbrugsprocenten kan være helt op til 100%.

Der arbejdes aktivt med at sænke energiforbruget i virksomheden. Siden 2015 har vi nedbragt energiforbruget med 40% pr kg plastik via energiforbedringer på anlæg, ændrede arbejdsgange og innovative løsninger, samt investeringer i nye produktionsanlæg.

Pharma-Tech A/S har en målsætning om at reducere produktionsspild således behovet for nyvarer nedsættes og produktionen af affald minimeres dette afspejles i vores ISO 14001, som er certificeret i 2022.

Pharma-Tech A/S arbejder frem mod bæredygtig emballering af vore produkter. Vi har i 2022 skiftet pappet i vore papkasser og bakker ud med genbrugspap, og nu er tæt på 98% af al den pap vi anvender FSC certificeret. Desuden arbejdes der med returordninger, hvor kunderne kan sende papbakker retur til direkte genbrug – uden energiforbrug ud over transporten tilbage til os.

Vi deltager i netværk, hvor vi i fællesskab med andre interessenter kan påvirke udviklingen. F.eks. udnyttelse af overskudsvarme (Randers Kommune).

Vi deltager desuden i netværk omkring plastgenbrug i Randers kommune, hvor hele kommunens industriplastaffald kortlægges, med henblik på at anvende det i et lukket cirkulært kredsløb.

Ved at indkøbe genbrugt plast til produktion styrker vi

incitamentet for at indlevere plastaffald til genbrug.

F.eks. indsamles gamle fiskenet til genbrug i stedet for de blot dumpes i havet eller brændes af.

Pharma Tech A/S informerer kunderne om mulighed for produktion i bæredygtige genbrugsmaterialer og har allerede viden og teknologi til at fremstille i disse materialer, da vi allerede har produceret adskillige produkter i disse materialer.

Dette styrker kampen mod at plastaffald ender i havet

Vi tilbyder vore kunder at producere bionedbrydelig emballage. Vi producerer bionedbrydelige ornamenter til ligkister. Og på den måde gør vi vores til, at plast der graves ned nedbrydes over tid.